fredag den 25. februar 2011

Musik til konfirmationen skal være i konfirmandens øjenhøjde!

Jeg har i min tid som festmusiker selv spillet til et hav af konfirmationer - og jeg har fundet en masse fællestræk, som jeg lige vil dele med dig (evt. til inspiration) :)

Forældrene vælger gæsterne - Basta!
Jeg ser desværre ofte, at det er forældrene der har valgt, hvem der skal inviteres.
"Du må godt invitere to venner, men mor og far inviterer resten".
Når man tager i betragtning, at det mor og far, der betaler festen, så er det selvfølgelig rimeligt... men når man sidder bag sit keyboard og kigger på selskabet, ser man noget andet.

  • Man ser gæster, som konfirmanden knap nok kender (f.eks. den gode veninde fra '90 som var gudmor, de gamle naboer fra tisvilde eller fars-mosters-tantes-mand-fra-andet-ægteskabs-søn...!)
  • Man ser en konfirmand, som (desværre) er mest fokuseret på hvor mange penge der er i den kuvert, som gæsten har med.
  • Man ser en konfirmand som ret hurtigt fortrækker med sine "egne" gæster til et tilstødende lokale.
Hårde ord - og det behøver ikke være sådan i alle tilfælde. Men jeg har desværre set for mange af disse arrangementer.

Lad dog barnet...
Det handler nok i bund og grund om at tage konfirmanden med i planlægningen.
  • Lad ham/hende være med til at vælge hvilke gæster der skal med, og forklar hvorfor I mener, at lige præcis Tante Anna skal med.
  • Lad konfirmanden være med til at planlægge dagen - det vil sige alt fra mad og dekorationer til musik og underholdning.
  • Fortæl, hvad I forventer af dagen
Go' fest :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar